Skip to main content

DOF underskriver åbent brev om statsskove

| Administrator | Nyheder 2016

23 organisationer advarer landets politikere mod at frasælge statens skove

Dansk Orienterings-Forbunds formand Walther Rahbek var medunderskriver, da 23 idræts- og friluftsorganisationer i weekenden sendte et åbent brev til miljøministeren og miljøordførere fra alle Folketingets partier.

Forud for forhandlingerne om regeringens naturpakke advarer organisationerne mod at sælge statens skove – fordi det vil gå ud over foreningernes adgang til skoven.

Læs hele brevet her:
Salg af statens skov vil få konsekvenser for befolkningens og organisationernes friluftsliv.

Vi ønsker med dette brev at gøre jer opmærksom på, at forskellen på reglerne for at færdes og opholde sig i offentligt ejede og privatejede skove betyder, at et evt. salg af offentlige skove vil få store konksekvenser for befolkningens friluftsliv.

Skovene er danskernes foretrukne udflugtsmål med 40-50 millioner besøg om året. 37 % af de voksne danskere bruger skoven til fysisk aktivitet.
Særligt for det organiserede friluftsliv, det vil sige alle frilufts- og idrætsforeninger, gælder, at de er afhængige af skovejernes velvilje for at kunne dyrke deres aktiviteter. Selv om der er eksempler på samarbejde mellem foreninger og private skovejere, er det organisationernes mangeårige erfaring, at det generelt er sværere at få adgang til de private skove.

De private skovejere, der ejer tre fjerdedele af Danmarks skove, har ikke samme forpligtelse som staten til at understøtte befolkningens friluftsliv. De siger derfor oftere nej til aktiviteter. Dertil kommer, at tilladelserne til de private skove ofte er ledsaget af et krav om betaling. I praksis betyder det, at en række private ejere i dag udelukker en del ryttere fra at ride i deres skove, at skovbørnehaver, spejdere, orienteringsløbere og andre brugere skal betale - af og til også for brug af skoven til almindelig løbetræning.

Derfor giver salg af offentlig skov til private særlige udfordringer for organiserede aktiviteter. Problemerne for de organiserede kan ikke løses med en klausul om, at adgangsreglerne ikke må forringes ved overgang fra offentlig til privat ejer. En sådan ordning kan muligvis redde den uorganiserede svampeplukker og fuglekigger på morgentur, men det kan ikke redde det organiserede frilufts- og idrætsliv, fordi det stadig vil kræve en tilladelse fra en privat ejer at få lov at færdes som forening.

Hvis regeringens mål om flere aktive mennesker skal nås, kan det ikke alene ske i idrætshaller – her må vores fælles natur fortsat danne den fantastiske ramme, der motiverer så mange mennesker til at røre sig i det fri. Lad os bevare det blomstrende fritids- og friluftsliv på arealer, vi er fælles om at tage ansvar for og have glæde af og på den måde bidrage til befolkningens aktive liv, sundhed og livskvalitet.