Skip to main content

O-service manualer er ajourført

| Administrator | Nyheder 2016

Hen over efteråret og vinteren er der blevet lavet en teknisk fornyelse af O-service, så systemet nemmere kan anvendes fra forskellige stationære så vel som mobile apparater.
Mange funktioner i brugerfladen har fået et nyt design med mere konsistent anvendelse af drop-down lister fra toppen og underafdelinger, der kan lukkes op og lukkes i.
Billeder og funktioner opleves derfor anderledes end før, så det kan være en god ide at hente manualen og gå de forskellige funktioner igennem.
En ændring, der rammer de fleste brugere, er at indstillingerne til at begrænse kalenderens indhold er flyttet til en knap nederst i kalenderlisten.

Alle manualer, der beskriver systemets brug er fornyet, og de kan findes og downloades under menupunktet ’Hjælp’.
Manualerne er opdelt i emneområder, så det er måske kun nogle du har brug for.
I nogle manualer er der sket en del ændringer siden DOF akademiet i januar.
Manualen til brug for klubbens kortadministratorer er også fornyet, og måske det kan give inspiration til en gennemgang af klubbernes kortliste i O-service.

Som sædvanlig skal evt. spørgsmål vedrørende O-service stilles til egen klubadministrator som evt. kan gå videre til support organisationen, som du i øvrigt også finder i O-service under ’Hjælp’.

Venlig hilsen
Keld Gade
Formand
O-service brugergruppen