Nyheder

Maskot LITEM i Mountainbike Orientering blev afsluttet lørdag d. 5. august, hvor både Dame- og Herresenior kørte en bronzemedalje hjem, mens ungdoms pigerne kørte en flot 4. plads hjem, blot 2 sek fra bronze. Dette får den totale medalje score op på ikke mindre end 4 guldmedaljer, 1 sølv, 2 bronze samt 4 podie placeringer til det danske MTBO Landshold ved de Europæiske Mesterskaber i MTBO.

Men knapt har sejrerusen lagt sig og de danske rytter nået hjem efter deres succesfulde EM i Mountainbike Orientering inden de igen har måtte rette blikket og træningen mod næste store stævne, da VM i Mountainbike Orientering (WMTBOC) starter i denne weekend. Mesterskabet afholdes i og omkring Vilnius, Litauen, hvor første officielle konkurrence er mellemdistancen på mandag.

De danske rytters cykler er allerede på vej til Vilnius, Litauen, mens de sidste rytter flyver fra København i morgen formiddag.

Litauen ser ud til at have stor fokus på marketing og reklame af sporten og har bl.a. haft pressemøder, massiv reklame i byen samt at deres informationsniveau indtil videre har været af høj kvalitet. Desuden har de for nyligt løftet slåret for deres maskot, som de har fået produceret i guld, sølv og bronze og som kun er forundt de der vinder medaljer.

VM køres i Junior og Senior klasserne og det danske hold består af de 4 herre og 3 damer, der også var udtaget til EM i Frankrig.

Junior: Thomas Steinthal (FIF Hillerød)

Senior: Camilla Søgaard (Horsen OK), Cæcilie Christoffersen (OK ØST Birkerød), Nina Hoffmann (OK Sorø), Rasmus Søgaard (Horsens OK), Rasmus Folino Nielsen (FIF Hillerød) samt Oliver Friis (Horsens OK)

Følg de danske rytter på den officielle hjemmeside - http://www.mtbo.lt/wmtboc-2017/ Stævnet kan også følges via Facebook.

DSC 0038

 

 Cecilie Friberg Klysner - her ved VM i Estland - er blandt favoritterne

 OK Sorø  byder lørdag knap 700 deltagere velkommen til de danske mesterskaber på mellemdistance. Løbsområdet er Nykobbel - det vidtstrakte og kuperede skovområde, der ligger mellem Slagelse og Sorø. Det er det største arrangement, som klubben har påtaget sig i en årrække og man har virkeligt lagt sig i selen for at skabe et flot arrangement. Samtidig bliver DM afholdt fra samme stævneplads nord for landsbyen Rosted som den sagnomspundne stafet Midgaardsormen, så der er alle muligheder for at nyde det danske sommervejr på pladsen efter DM er afgjort.

DM-stævnet må undvære VM-stjernen Maja Alm og et par andre af medaljevinderne fra sommerens store præstationer ved VM og World Games, men der vil alligevel blive kamp til stregen, når de enkelte klasser skal afgøres. Løbet er samtidig en del af både seniorernes TRIMTEX Cup, juniorernes LØBEREN League og ungdomscuppen, så der er masser at løbe om.

I herreseniorklassen er der gode chancer for at se OK Øst Birkerød øverst på skamlen med VM-løberen Thor Nørskov og Marius Thrane Ødum, der er tilbage efter en lang fraværsperiode, som gode bud. Men landsholdsløberne Søren Schwartz fra FIF og Jakob Ekhard Edsen fra Aarhus 1900 er også etablerede bud på en topplacering. Og så skal man heller aldrig afskrive den tidligere landsholdsløber Rasmus Thrane Hansen fra Søllerød, der ligeledes har vist stigende formkurve gennem foråret efter en lang skadespause. De sidste herreseniorer starter omkring kl 15 og klassen ventes afgjort omkring kl. 15:45.

I damesenior starter VM- og World Games stjernen Cecilie Friberg Klysner, FIF, tidligt, så der kommer tidligt et bud på en vindertid. Cecilie erobrede en sensationel 4. plads på netop mellemdistance ved World Games i Polen i juli - i et terræn, som ike er helt ulig terrænet sydøst for Slagelse, så med en tilsvarende præstation er det svært at se hvem der skal kunne true Cecilie. Men ellers er VM-landsholdskollegerne Amanda Falck Weber, Caroline Gjøtterup og Miri Thrane Ødum fine bud på topplaceringer. Sidst startende Emma Klingenberg med en enestående række af danske mesterskabstitler bag sig, skal man heller aldrig afskrive. Emma starter 15:02 og denne klasse ventes afgjort kort efter kl. 15:30.

Herrejunior samler et historisk højt antal på 40 deltagere og juniorlandsholdsløberen Carl Emil Schøier Kovsted fra THOK går først i skoven kl. 13:15, så der får vi ligeledes et tidligt bud på en vindertid. Men ellers har landsholdskollegerne fra Junior VM Laurits Bidstrup Møller, Andreas Bock Bjørnsen, Mikkel Lyskjær og Lasse Fugmann Thamdrup, de bedste muligheder for at omsætte sene starttider i gevinst. Også her er der nogle, man ikke må affskrive, Malt(h)erne fra FIF - Poulsen og Kjær Hemmingsen lykkedes ikke med Junior VM udtagelsen og har helt sikkert lyst til at vise, at det var en fejl. Med sidste start kl. 14:33 skulle det være muligt at lykønske vinderen omkring kl. 15:00.

I damejunior er det største danske navn ved Junior VM i Finland, Josefine Lind fra OK Gorm, ikke at finde på startlisten men med de fantastiske danske resultater på mellemdistancen uden for Tampere midt i juli måned in mente, skal vi nok alligevel få et spændende opgør blandt de hele 22 deltagere. Et bud på mindst en medalje til Tisvilde Hegn OK giver næppe  mange penge retur fra bookmakerne. Ida Øbro og Agnes Nørgaard Kracht leverede flot i Finland og deler favoritollen med Annika Simonsen FIF og Lise Termansen, OK HTF som outsidere. Agnes starter som den sidste 13:12, så omkring kl. 13:40 skulle spændingen være udløst i klassen.

Der har periodevis været udfordringer med at komme til startlisterne via DOFs hjemmeside, men ved at gå ind via OK Sorøs hjemmeside her, skulle der ikke være problemer. 

Ny kortnorm ISOM 2017 (International Specification for orientering Maps 2017)

 

IOF Council har her i foråret godkend en ny kortnorm for o-kort der er gældende fra 1. januar 2018.

Det betyder at alle IOF arrangementer som arrangeres efter 1. januar 2018 skal anvende den nye kortnorm.

Kortudvalget anbefaler at alle Danske Mesterskaber efter 1. januar 2018 ligeledes anvender den nye norm.

For øvrige løb er det op til arrangørernes ambitioner og muligheder for korttegningen, om den nye norm anvendes.

Det skal af kortet fremgå hvilken norm som anvendes og ved arrangementer skrives i instruktionen.

 

Nyheder i kortnormen

De flest rettelser til kortnormen er optimering af de enkelte symboler med stregtykkelser og stiplings længder.

Helt nyt er det at den olivengrønne farve (520) nu er forbudt område og at der kan lægges gennemløbelighed på hugning (508). 

Teksten for de to symboler ses nedenstående på engelsk. 

Hele normen på engelsk kan downloades her

Kortudvalget arbejder med at oversætte normen til dansk.

 

508 Narrow ride or linear trace through the terrain

A forest ride or a prominent trace (forestry extraction track, sandy track, ski track)

through the terrain which does not have a distinct runnable path along it.

The definition of the symbol must be given on the map.

Runnability is shown using a slightly thicker line of yellow, green or white as background:

 

520 Area that shall not be entered

An out-of-bounds area is a feature such as a private house, a garden, a factory or

another industrial area. Only contours and prominent features such as railways and

large buildings shall be shown inside an out-of-bounds area. Vertical black stripes

may be used for areas where it is important to show a complete representation of the

terrain (e.g. when a part of the forest is out-of-bounds).

 Screen Shot 2017-08-16 at 14.38.55.png

Screen Shot 2017-08-16 at 14.36.51.png

AnnikaDagens MTBO EM menu stod på mix sprint stafet for seniorerne og tilsvarende uofficiel mix sprint stafet for junior (H/D 18-20) og ungdoms klasserne (H/D -17). Rytterne på hvert hold kunne se frem til at køre to ture i den flotte slotspark Parc de Charbonniere og de omkringliggende skovarealer som byder på et tæt stinet af varierende fremkommelighed. Der var ret stor forskel på gaflingerne de 4 ture imellem så flere hold lavede lidt elevatorkørsel i resultatlisten på den konto. Men alle ryttere melder om gode baner og en stafet som var sjov at køre.

I ungdomsrækken kunne det danske hold ikke helt holde følge med teten på de første par ture. De fik dog fart i pedalerne til sidst, spiste en enkelt placering og sluttede på en 5 plads.

I den ældre klasse fik ungdomsrytteren Annika Henriksen en flot debut og bestod testen mod de andre junior piger med glans. Hun taber lidt tid på første tur men kører en fejlfri anden tur hvor hun holder trit med de førende russere. Thomas Steinthal kæmper hårdt for at minimerende afstanden på sidste tur, henter 2 minutter på teten og kører en flot 6 plads og dagens anden podieplacering hjem til Danmark.

I eliteklassen blev der stillet med 2 hold. Førsteholdet med Camilla og Rasmus Søgaard indkasserede et ærgerligt fejlklip. Det andet hold med Cæcilie Christoffersen og Oliver Friis kører en stabil stafet og ender på en 13 plads 6:58 efter det vindende hold fra Tjekkiet.

Nu lades der op til morgendagens afsluttende stafet over 3 ture. Her stilles der kun hold i senior klasserne samt i dame ungdom. Dameholdet består af Nina Hoffmann, Cæcilie Christoffersen og Camilla Søgaard. Herreholdet udgøres af Thomas Steinthal, Rasmus Folino Nielsen og Rasmus Søgaard. Ungdomsholdet består af Annika Henriksen, Sara Lykke Brinch og Christine Reibert Hansen.

Følg med live på http://www.o-france.fr/2017-mtbo/live/

Senior

1) Martina Tichowska & Krystof Bogar, CZE 81.34

2) Marika Hara & Jussi Laurila, FIN 81.46

3) Gaelle Barlet & Baptiste Fuchs, FRA 82.04

13) Cæcilie Christoffersen & Oliver Friis, DEN 2 88.32

Junior

1) Olga Mikhaylova & Yuri Balev, RUS 75.30

2) Jutta Nurminen & Miska Tervala, FIN 76.39

3) Wilma Kraolva & Matyas Ludvik, CZE 77.31

6) Annika Henriksen & Thomas Steinthal, DEN 79.54

Ungdom

1) Lucie Rudkiewics & Kylian Wyrmer, FRA 66.54

2) Rozalie Kucharova & Jan Hasek, CZE 69.48

3) Kaarina Nurminen & Antti Riisanen, FIN 69.56

5) Christine Reibert Hansen & Mikkel Brunstedt Nørgaard, DEN 73.30

3xGULD 1Det var dansk magtdemonstration ved EM i MTBO, da de danske herrer gjorde rent bord og hjemtog guldmedaljen i de 3 mesterskabsklasser.

Første guldmedalje blev en realitet i H17, da Mikkel Brunstedt Nørgaard, OK ØST Birkerød tog sin første internationale medalje efter at have kørt et stærkt løb, hvor han fra første radiokontrol havde hurtigste tid og ikke så sig tilbage. Mikkel vinder med over 2 min, utrolig stærkt kørt af den unge Mikkel, der har endnu et år tilbage i klassen.

Kort efter kom Thomas Steinthal, FIF Hillerød i mål med klart bedste tid i H20, men måtte vente spændt da der var en del startende efter ham, der kunne blande sig i medaljestriden. Thomas var optimistisk, da han vidste han havde kørt et stærkt og fornuftigt løb. Som han selv sagde da han kom i mål: ”Der er blevet munket, hold kæft jeg har kørt stærkt i dag”. Thomas, var som Mikkel, nr. 1 ved første radiopost og holdte det hele vejen hjem og ender med at vinde med 42 sek efter 77.51 i skoven på den 33.8 km lange bane. Anden guldmedalje til Danmark var en realitet.

Tredje og sidste guldmedalje blev vundet på herre seniorsiden af Rasmus Søgaard, Horsens OK. Rasmus, er som de 2 andre drenge bedst på første radiokontrol og holder føringen hele vejen hjem. Men med en føring der under løbet svinger mellem 6 og 32 sekunder var intet givet førend sidste mand var kommet i mål. Rasmus gav efter målgang udtryk for at være afklaret hvad end resultatet måtte være, da han vidste at han havde givet alt hvad han havde.

Midt i guldrusen fik Danmark også deres første podieplaceringen i D17 ved Christine Reibert Hansen, Allerød OK, blot 48 sek fra bronze. De unge danske piger er i rivende udvikling og viser med dagens podieplacering at de nærmer sig den absolutte top.

Det skal blive spændende at følge de unge mennesker, der allerede nu viser målrettethed og vilje til at satse. Denne uges resultater kan med sikkerhed være en yderligere inspiration for rytterne frem mod VM i Danmark 2019.

 

Top 3 og andre danske resultater:

H21

1) Rasmus Søgaard, DEN 90.25

2) Ruslan Gritsan, RUS 90.34

3) Babtiste Fuchs, FRA 90.50

17) Rasmus Folino Nielsen, DEN 96.49

44) Oliver Friis, DEN 108.01

 

D21

1) Olga Shipilova Vinogradova, RUS 90.09

2) Gaelle Barlet, FRA 93.55

3) Emily Benham, GBR 94.10

8) Camilla Søgaard, DEN 98.44

14) Cæcilie Christoffersen, DEN 101.25

 

H20

1) Thomas Steinthal, DEN 77.51

2) Samson Deriaz, FRA 78.33

3) Adrian Jaeggi, SUI 80.18

 

H17

1) Mikkel Brunstedt Nørgaard, DEN 76.55

2) Richard Wohanka, CZE 79.07

3) Kylian Wymer, FRA 79.28

21) Noah Tristan Hoffmann, DEN 90.14

 

D17

1) Saara YliHietanen, FIN 69.11

2) Eveliina Valimaa, FIN 69.14

3) Marisa  Costa, POR 70.48

4) Rozalie Kucharova, CZE 71.26

5) Christine Reibert Hansen, DEN 71.29

16) Annika Henriksen, DEN 75.38

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt