Den 1. januar 2018 tiltræder Jakob Lind Tolborg som klubudviklingskonsulent i Dansk Orienterings-Forbund, og han får særligt fokus på at udvikle frivilligheden i orienteringsklubberne med sociale medier som platform. DOF har en ambition om at klubberne i de kommende år skal udvikle deres evne til at rekruttere og fastholde frivillige, for på den måde fortsat at kunne arrangere og udvikle nye tiltag og aktiviteter.

Som klubudviklingskonsulent får Jakob til opgave til modernisere og digitalisere klubbernes tilgang til frivillighed. De frivillige og deres fællesskaber skal være synlige på sociale medier – det samme gælder andre aspekter af foreningslivet. En god klubkultur og et synligt fællesskab er to af de vigtigste faktorer for at tiltrække både nye medlemmer og nye frivillige.

- Frivillighed giver medejerskab, og medejerskab styrker fællesskabet. Det giver medlemmerne lyst til at tage initiativer til nye tiltag og aktiviteter. Der er stor forskel på at være medlem af en klub og at være medlem af sin klub.

- Tiden er løbet fra at rekruttere frivillige via blok og papir. De bedste bruger i dag digitale løsninger og sociale medier til at synliggøre opgaverne og vise fællesskabet blandt de frivillige.

- Synlighed via sociale medier er vigtigere end nogensinde. Hvis ikke man kan lære klubben, medlemmerne og fællesskabet at kende, inden man kontakter klubben første gang, vælger mange en anden klub - og måske en anden idrætsgren.

Jakob er uddannet kemiingeniør og har arbejdet som forsker i biotekbranchen indtil for et år siden. Samtidig har han kombineret idræt og sociale medier, idet han i 2008 startede "Løbeklubben på Facebook". Det var det første danske løbeforum baseret på sociale medier, og i kraft af netop fællesskabet og synligheden på Facebook voksede det på 7 år til et brugerdrevet løbenetværk med over 9.000 medlemmer. 

Det bliver af og til diskuteret, om Find Vej-posterne giver nye medlemmer, men det var ad den vej, Jakob kom ind i orienteringssporten. Han hørte om de faste poster på Facebook og begyndte at bruge dem på nogle af sine længere løbeture.

I 2015 oprettede Jakob Facebooksiden "Orienteringssjov", og kort efter meldte han sig ind i OK73. Facebooksiden udviklede sig hurtigt til en uofficiel paraply-side, og i dag er mere end 20 orienteringsklubber med til at administrere siden. 

For et år siden valgte Jakob at følge sin passion inden for digital foreningsudvikling - herunder sociale medier. I dag driver han sin egen kursusvirksomhed med Facebook-kurser til idrætsforeninger, -forbund og andre fællesskaber. 

Jakob er fra årsskiftet ansat 15 timer om ugen i DOF og arbejder med udgangspunkt i forbundets sekretariat i Brøndby og kommer jævnligt til at tage på klubbesøg rundt om i landet.

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt