De våde medaljører i herre- og dameelite til DM-stafet

Det fynske vejr viste sig fra sin vådeste side, da årets DM-stafet i dag blev afgjort i Langesø Syd. Det forhindrede dog ikke forhåndsfavoritterne i at vinde i både herre og dameklassen. 

Det var lykkes Finn Mollerup at lave nogle reelle baner med flere vejvalgsudfordring i den til tider ret tætte fynske skov. Stævnepladsen havde også været perfekt i tørvejr, hvilket man fik oplevet ind til slutningen af første tur. Men derefter var alt vådt i vådt - og det gjorde, at det var meget tungt i skoven og løbstiderne blev noget længere end forventet. 

Flotte ungdomspræstationer i dame senior
I dameeliteklassen lagde 17-årige Annika Simonsen fra FIF Hillerød godt fra land. Der kom spredning i feltet allerede efter første post, og derefter så hun sig ikke tilbage. Annika gik til opgaven med ophøjet ro - for som hun sagde, de andre førstetursløbere er alligevel dem jeg plejer at løbe i mod. Og det gjorde hun så rigtigt godt. Hun kom i mål med et pænt hul ned til Vera Mullerova fra PiSkAmOK, der igen havde nogle få sekunders forspring til det andet favorithold, Tisvilde Hegn OK med 18-årige Agnes Nørgård Kracht.

FIF Hillerød gav aldrig føringen fra sig, og Signe Klinting og Cecilie Klysner kunne løbe en sikker sejr hjem. Bag dem sikrede det unge Tisvilde Hegn OK sig sølvmedaljen, med 19-årige Ida Øbro og 21-årige Amanda Falck Weber på de to sidste ture. Kampen om bronzen blev lidt mere spændende, da Lea Reime gik ud med et pænt forspring til Maja Alm, der har været plaget af en lægskade, og derfor ikke stiller til start i morgen. Men skade eller ej så løb Maja dagens klart bedste tid og førte HTF forbi Farum OK til en flot bronzemedalje.

Favoritsejr til OK Pan hos herrerne
I herreklassen lagde Tisvilde Hegn OK sig i front ved Emil Øbro på første tur. Han var ca. 1½ minut (jeg har ikke adgang til resultatlisten i skrivende stund) foran Giacomo Frattari. På andenturen forsvarede Jonas Falck Weber sig flot imod verdensmesteren Søren Bobach, men han måtte se sig overhalet på sidste sløjfe. Han kunne dog sender Björn Cederberg ud ganske kort efter Rasmus Djurhuus, så spændingen var intakt. 

Men Rasmus løb i dagens suverænt bedste tid Pan ind til en sikker sejr - mens Björn Cederberg lige så sikkert forsvarede sølvmedaljen. Bag de førende duellanter løb Mads Ingvardsen FIF Hillerød ind til en flot bronzemedalje, efter et solidt forarbejde af brødrene Rasmus og Emil Folino. De gav lige præcis Mads forspring nok til, at han kunne holde Marius Thrane Ødum og OK Øst bag sig. 

Resultatlisterne kommer her: http://dm2017.9net.dk/?page_id=108, når arrangørerne er kommet hjem til en lidt mere stabil internetdækning end stævnepladsen kunne byde på.  

  

 

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt