VM Lang 2017 Thomas og Rasmus 2What a day! I dag har Danmark efter klasse-ridt fået 2 nykronede verdensmestre i mountainbike orientering, og det endda på VM programmets kongedistance. Rasmus Søgaard og Thomas Steinthal kørte fra alt og alle i Herre Elite og Herre Junior klasserne og kan det næste år kalde sig dobbelte europa- og verdensmestre på den lange distance. Sejren var indiskutabel for begge ryttere idet de hver især vinder deres respektive klasser med en sejrsmargin på hele 3 minutter. Ren udklasning i de stærke felter!

VM Lang 2017 Rasmus

 

 Rasmus’ løb var en ren fornøjelse at følge på gps trackingen. Taktikken fra start var at have fokus på det O-tekniske. Rasmus ved at han er en af de stærkeste ryttere i feltet, så der skal være plads til at tage de nødvendige stop undervejs og finde de optimale vejvalg for at komme ud af de rigtige stier eller skære gennem terrænet når det kan betale sig. Rasmus formår til punkt og prikke at holde sig til denne plan og kører et disciplineret løb. Det er specielt tydeligt hvor han fra post 8 har roen til at køre bagud af posten og trykke på op mod post 9, noget som giver ham et forspring på 1 minuts tid til de nærmeste forfølgere. Rasmus udbygger derfra føringen stille og roligt uden at vide at han er foran. I mål er han selv overrasket over den suveræne sejr og at han rent faktisk har kørt så stærkt at han har hævet den senere sølvmedaljevinder (Jiri Hradil, CZE) rundt med på baghjulet den sidste time så han ender på 2. pladsen. Sikke en forløsning efter skuffelsen på massestarten hvor styret gik løs på den sidste del af banen og ødelagde chancen for en topplacering.

Thomas beretter om et fejlfrit løb hvor der var stort overskud hele vejen rundt. Han ser hurtigt ryggen af den foran startende Samson Deriaz (FRA, vinder af mellemdistancen) og føler sig sikker i sine beslutninger og får trykket godt på hele vejen rundt. Der var aldrig rigtigt ro på banen som bød på et godt mix af lange stræk hvor speederen skulle holdes i bund og kortere O-tekniske stræk. Et super disciplineret og veldisponeret løb af Thomas som kunne glæde sig over at komme op ad bakken til sidste post og høre at der bliver råbt at det er til GULD.  

De andre senior herrer Rasmus Folino Nielsen og Oliver Friis havde ikke dagen i dag. Rasmus knækker bagstaget i et styrt og udgår inden halvdelen af løbet er kørt. Oliver ender som nr. 50.

På damesiden startede det rigtigt flot. Rasmus’ tvillingesøster Camilla Søgaard åbner som lyn og torden og ligger stabilt i top 3. Nogle dårlige dispositioner på posterne 15-19 sender hende dog ned gennem rækkerne hvorefter træthed gør at hun taber yderligere tid til de førende. Camilla kæmper sig dog i mål på en godkendt 10 plads når man tager hendes maveproblemer (som endte i et hospitals-tjek) fra tidligere på ugen i betragtning. Cæcilie Christoffersen kører et stabilt løb og kører i mål til klart bedste tid som holder til langt over haldelen af feltet er i mål. Sammenlignet med de sidst startende store kanoner taber hun dog jævnt hele vejen, men kan alligevel glæde sig over en 13. plads efter at have kæmpet i skoven i overkanten af 2 timer.

Alt i alt en dag hvor landstræner Lasse Brun Pedersen igen kunne finde det store smil frem og glæde sig over flere skinnende medaljer og plysharer til Danmark.

Resultater og tracking findes på VM hjemmesiden

VM Lang smil

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt