- og 6. plads til Søren Bobach

Maja World Games 2017 sprint

 

 Nyt guld til Maja Alm

Danmarks seksdobbelte verdensmester i orienteringsløb, Maja Alm, slog til igen, da hun i dag som den første dansker nogensinde vandt guldmedalje ved World Games, der i år afholdes i Wroclaw i Polen. At Maja er i god form så vi ved VM for tre uger siden, men at Maja igen viste evnen til at stå for favoritpresset og holde sammen på koncentrationen og til stadighed tage de rigtige beslutninger er intet mindre end imponerende. På mellemtiderne så vi, at Maja var 8 sekunder hurtigere end nr. to på første mellemtid - men præcis som ved VM trak Maja stille og roligt fra konkurrenterne.

Maja fortæller efter løbet: "Efter VM i Estland tog jeg nogle bane-træninger i pigsko, og det gav problemer med læggene. Det blev ikke bedre med de to atletikløb i Irland og Belgien. Og jeg havde ikke kunnet løbet de sidste par dage, så jeg var lidt i tvivl om hastigheden. Men det føltes fint under opvarmningen, og efter start fokuserede jeg på at komme sikkert i gang. Jeg skulle lige ind i rytmen efter ikke at have løbet o-løb siden VM. Efter arenapassagen kunne jeg se, at det så ret let ud, så jeg pressede bare på. Ingen fejl overhovedet."

Ved VM-sprinten var sejrsmarginalen suveræne 37 sekunder. Ved dagens World Games var der 33 sekunder til sølvmedaljevinderen, Elena Roos, der igen var 7 sekunder foran svenske Lina Strand.

 

Endnu en flot præstation af Cecilie

Cecilie Friberg Klysner leverede en ny fremragende præstation og erobrede en flot 9. plads blot 15 sekunder fra bronzen.  Endnu et klart vidnesbyrd om, at Cecilie bevæger sig støt og roligt nærmere den absolutte verdenstop på sprintdistancen.

Cecilie efter løbet: "Jeg er glad for løbet; det gik godt. Jeg kan mærke, at jeg er, hvor jeg kæmper om top 6 placeringer, og det var min målsætning. Det var meget tæt på denne gang, men jeg ryger på den forkerte side af hegnet i opløbet, og det koster. Et lille bom på post 5, men det blev hurtigt fanget og korrigeret. Det var sjovt og jeg havde god kontrol, så jeg er rigtigt glad for at være kommet i top 10."

Cecilie og Søren i WG sprint 2017

Fotos af Cecilie og Søren

 

Søren Bobach - tilbage i verdenstoppen

I herrernes klasse leverede Danmarks verdensmester i sprint fra 2014, Søren Bobach, en imponerende præstation. Søren har været plaget af skadesproblemer i foråret og nåede kun lige præcis med til VM i Estland for tre uger siden, hvor han til gengæld løb en imponerende første tur på den afsluttende stafet. På dagens hurtige sprintbane i den gamle by i Wroclaw holdt Søren hovedet koldt og klarede sig netop på podiet med få tiendedele af et sekund. Femtepladsen var kun et sekund foran og med 14 sekunder til bronzen og 31 sekunder op til guldmedaljevinderen, svenske Jerker Lysell, må Søren være fint tilfreds - og samtidig glad for igen at have bevist, at han hører til i orienteringsidrættens verdenselite.

Søren fortæller: "Det gik fint: perfekt rent teknisk og jeg havde flyd og godt styr på det. Egentligt troede jeg ikke at det kunne blive til en top 6; jeg har ikke farten til en så teknisk let bane. Og jeg kunne mærke, at jeg mangler lidt rutine i, hvor hårdt jeg kan presse på fra start. Men jeg er rigtigt glad for både mit løb og min placering."

22 sekunder langsommere end Søren sluttede Andreas Hougaard Boesen på en flot 13. plads. Andreas har gang på gang vist, at han også er helt med fremme på sprint og dagens præstation bekræfter, at Andreas fortsat er på helt rette vej op mod toppen af startfeltet.

Andreas efter løbet: "Jeg havde fokus på at gøre det godt rent teknisk, tage de gode vejvalg og ikke ryge i fælder. Og jeg vidste godt, at jeg ville være mest udfordret på farten og det ville blive hårdt. Men jeg måtte bare klemme på, når der var lange løbestræk. Det var sjovt og en rigtig god bane, hvor det var muligt at få flow i orienteringen selv om det gik stærkt."

Resultaterne kan findes her

 

Flere muligheder for topresultater de kommende dage

Onsdag rykker deltagerne ud i skoven til mellemdistance, hvor både Maja Alm og Søren Bobach tidligere har opnået verdensklasseresultater. Kvindernes løb afvikles fra kl. 09:30 - 11:30, mens herrernes løb afvikles fra kl. 11:30 - 13:30.

Med dagens flotte sprintresultater vil vi dog også allerede nu begynde at glæde os til sprintstafetten kl. 09:00 på torsdag formiddag. Med alle 4 danskere i top 13 og en VM-historik i disciplinen med to guld og en sølv, er der grund til at have visse forventninger til det danske hold.

Begge løbene kan  følges på IOFs livecenter tjeneste via dette link.

Foto og interview: Kell Sønnichsen

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt