IFK G Jukola 2017

 Med anden sejr her i 2017  af to mulige i de store klassiske stafetter, Tiomila og Jukola, er IFK Göteborg godt på vej til at indtage den trone i de store herrestafetter, som den amritiøse klub har drømt om i årevis. Det er den position, som først norske Halden SK og siden finske Kalevan Rasti har siddet tungt på i de senere år. I årets Jukola stafet imponerede klubben ved at sige farvel og tak på den anden af de 7 ture og derefter ikke se sig tilbage. Selvom den nye ambitiøse finske storklub Koovee jagede bagfra på sidste tur med den mangedobbelte verdensmester Daniel Hubmann og selvom afstanden op til IFKs Eskil Kinneberg ofte var under et minut, så holdt IFKs norske stjerne hovedet koldt og sikrede sejren. I modsætning til ved Tiomila var der ikke denne gang danske løbere på vinderholdet.

Danske løbere var der på de to konkurrerende danske klubber, OK Pan Aarhus og Farum Tisvilde OK. I OK Pan leverede de syv unge løbere fine og stabile præstationer. Ikke mindst var det flot af både Jonas Munthe, Niklas Hjort Ingwersen, og juniorerne Laurits Møller og Mads Skaug, at de alle hentede placeringer  på deres ture. Til slut løb Stefan Frands Petersen holdet i mål til en placering som nr. 100. Klubbens mere rutinerede andethold endte som nr. 135 - ikke mindst efter en forrygende start af Giacomo Frattari, der skiftede som nr. 35 mindre end 3 minutter efter de førende. Farum Tisvilde OK leverede ligeledes en række stabile præstationer og endte som nr. 166 af de 1.347 gennemførende hold.

De finske arrangører leverede endnu en pragtpræstation med et brag af et arrangement. Deltagerne fik et forrygende døgn i den lune finske sommer. Hvis man vil have en orienteringsoplevelse langt over det sædvanlige, så er det bare at tage med til Jukola næste år. Men allerede om få uger kan man igen nyde dygtige finske arrangører, når Junior VM  fra 9. juli og en uge frem arrangeres ved Tampere sammen med det største finske etapeløb, FIN 5.

Mere om resultaterne i Jukola her - og mere om Junior VM her.

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt