Agnes Jukola 2017

Som nævnt i optakten, ville det med danske øjne mest interessante opgør blive dysten mellem OK Pan Aarhus og Farum Tisvilde OK.

Agnes Kracht fra FTOK (billedet) kom imponerende flot fra start og passerede som nr. 49 ved første radio. 2:15 efter de førende og 44 sekunder foran Stine Bagger Hagner i den rødbedefarede dragt. Agnes holdt stilen og skiftede til Lea Reime på en imponerende placering som nr. 53, 6:26 efter. "Som sædvanligt" leverede Emma Klingenberg en fornem præstation for sin svenske klub Järla IF, da hun skiftede som nr. 5, blot 1:28 efter den russiske verdensstjerne Galina Vinogradova, der sendte svenske Alfta Ösas andenturløber Josefine Heikka ud alene i spidsen. Stine holdt også stilen og skiftede som nr. 68, knap 8 minuter efter de førende.

Lea løb endnu bedre og løb holdet op som nr. 31, mindre end 11 minutter efter de førende. Michele Jane Dawson skiftede som nr. 102 for OK Pan Aarhus. Iben Valery skiftede som nr. 55 på tredjeturen for Farum Tisvilde OK, men måtte lide den tort at blive diskvalificeret og så nyttede det ikke meget, at Astrid Maags sidsteturstid ville have rakt til en fin placering omkring nr. 80 i det kæmpestore felt.

Oppe foran løb på tredjeturen en gammel kone med navnet Simone. At være mor til tre børn er ingen hindring for den 24-dobbelt verdensmesters form, selvom det er adskillige år siden fru Niggli trak sig tilbage fra landsholdssatsningen. Og  når  hun så bliver sendt ud som nr. 2 i Jukola, så ved man godt at de godt 4 minutter, den førende er foran, ikke rækker nogen steder. Så da den schweiziske landsholdsløber Sabine Hauswirth blev sendt ud på 4. tur med en føring på 1:03 var spørgsmålet: Skulle en schweizisk klub for første gang nogen sinde vinde Jukola?

Det skulle den ikke. Den russiske verdensstjerne Natalia Gemperle i svenske Alfta Ösa OK har formodentlig ikke haft én rolig nat siden fadæsen ved Tiomila, hvor hun blot skulle have stemplet næstsidste posten og defileret i mål som vinder, men i stedet sejlede forbi og endte på 8. pladsen. Ved Jukola lod hun sig ikke gå på af, at Tove Alexandersson startede mindre end 3 minutter efter. Hun lukkede straks hullet til Sabine og så sig siden aldrig tilbage. I mål var hun 1:22 foran Sabine, der samtidig lykkedes med at holde Tove bag sig. Det blev altså ikke en ny historisk præstation af Tove i den gule Store Tuna-trøje. På fjerdepladsen blev der formentlig skrevet historie: At Tampereen Pyrintös andethold blev bedste finske hold - foran samtlige finske førstehold - det er spørgsmålet om det nogensinde er sket før - selvom det ikke var et helt skidt hold med juniorverdensmesteren Simona Aebersold på sidstetur.

Det skal også nævnes, at Signe Klinting ligesom Emma løb flot for svenske Järla IF, men en skidt andentur betød, at det kun blev til at løbe holdet fra nr. 42 op til nr. 27 på Signes tredjetur.

Og de danske resultater? Med FTOK diskvalificeret var det givet, at OK Pan Aarhus atter ville blive bedste danske hold. Anne Mette Scmidt løb således holdet ind til en placering som nr. 118 - en lille time efter vinderne.

Nu venter vi på, at klokken bliver 22 i Danmark - og dermed 23 i Finland, hvor de knap 1.600 herrehold starter. Det er overvejende unge hold fra de to danske klubber, som bliver interessante at følge gennem den lune finske sommernat.

Resultaterne fra damestafetten kan ses her

DOF ANBEFALER

Savner du noget?

DOF fik ny hjemmeside ved årsskiftet, men du kan fortsat finde alt indhold på den gamle hjemmeside. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Savner du noget?

DOF fik ny hjemmeside ved årsskiftet, men du kan fortsat finde alt indhold på den gamle hjemmeside. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
Golden Action Days
DIF
Aktiv året rundt