Den 24. maj blev der fundet orienteringsskærme og kigget på kort i stor stil over hele kloden. Anledningen var den anden udgave af World Orienteering Day - en verdensomspændende orienteringsdag, som blev startet af det internationale orienteringsforbund IOF i fjor. Formålet er at øge kendskabet og tilgængeligheden til sporten - og der er særligt fokus på at få skolerne med i projektet.

Herhjemme er knap 1900 deltagere foreløbig blevet registreret som deltagere - fordelt på otte events. Deriblandt hundredevis af elever, der deltog i Skolernes Find vej Dag - eksempelvis i Jelling og Næstved.


Store som små fandt vej til Allerød OKs Skovcup-afdeling i Tokkekøb Hegn. Foto: Gert Nielsen

Skovcup i Allerød havde 113 glade børn ude at finde vej i den forårsgrønne skov, og de talte sammen med deres forældre således også med i det store World Orienteering Day-regnskab.

Onsdag aften var knap 77000 deltagere registreret på verdensplan - fordelt på mere end 2000 events. Der kommer givetvis langt flere til, efterhånden som arrangementerne får indrapporteret deltagereantallet.

Følg med på World Orienteering Days hjemmeside.

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt