DSC 0018

 

 Årets Tiomila afholdes i denne weekend ved Partille øst for Göteborg. Damestafetten blev en hård omgang, som ikke i år bød på danske topplaceringer. OK Pan Aarhus sluttede som nr. 15, mens Farum Tisvilde OK opnåede en placering som nr. 51.

I den stejle stigning til startpunktet viste danske Emma Klingenberg, at hun ikke har glemt, hvordan man svinger taktstokken i en international stafet. Ingen kunne følge hendes tempo til startpunktet og selvom der kom en del omskiftninger på turen, kunne Emma sende ligeledes danske Signe Klinting ud på andenturen for Järla som nr. 2. Da førstetursvinderne Kristianssand kun havde en topløber, Marianne Andersen som løb førsteturen, så var Signe hurtigt alene I spidsen. Men dog kun for en tid. Caroline Gjøtterup havde førsteturen for OK Pan Aarhus og leverede en stabil præstation, da hun skiftede som nr. 48, ca. 5 minutter efter.

I Järla-trøjen holdt Signe Klinting sin klub med i spidsen og var i mål som nr 4. I OK Pan Aarhus leverede Caroilne Finderup ligeledes et kontrolleret løb, men i det barske terræn var hun yderligere efter, således at Cecilie Friberg Klysner blev sendt ud på den 11,3 km lange tredje tur som nr. 60 11 minutter efter de førende. Med et optimalt løb ville Cecilie have kunnet udnytte sin gode form til at lukke noget af hullet og Cecilie holdt også flot, fart i starten, men så blev det til nogle minutters tidstab, hvorefter Cecilie atter løb ind på teten - hvorfor Cecilie "kun" løb holdet frem til 36. pladsen et lille kvarter efter de førende.

Juniorløber Josefine Lind løb forrygende på sin 5 km lange 4. tur og var en af de hurtigst på etapen, således at Maja Alm løb ud som nr. 27, ca. 18 minutter efter de førende.

Tio17 Maja ud

Det var selvfølgelig for meget til at man kunne håbe på en gentagelse af sidste års drømmepræstation, hvor Maja løb fra 8. til 1. pladsen. Foran Maja udspilledes et sandt drama. Finske Tamperen Pyrintö var alene i spidsen ved turens start og Saila Kinni løb stabilt for holdet, men ikke hurtigt nok. Alfta Ösas russiske verdensmester Natalie Gemperle løb fantastisk og erobrede spidsen, men tabte tilsyneladende koncentrationen til allersidst og bommede den relativt lette næstsidste post voldsomt. Dermed lykkedes det verdens p.t. bedste løber, Tove Alexandersson at lave en "Simone Niggli" - det vil sige en nærmest overnaturlig præstation, hvor hun fra en startplacering som nr. 12, mere end 7 minutter efter de førende, endte med at sikre Store Tuna en populær svensk sejr. Den schweiziske stjerne Judith Wyder blev trukket med og sørgede for en ligeledes populær andenplads til hjemmebanefavoritterne fra Göteborg Majorna. Som det ses på billedet turde Tove ikke vente på laurbærkransen, så "kranskullan", som det hedder på de kanter, måtte vente til efter målgang før han kunne aflevere den.

Tio17 Tove maal

Maja svigtede dog ikke sine fans og viste fra den mere sekundære startplacering fantastisk moral og styrke, idet hun blot var 2 minutter langsommere end Tove på turen og løb holdet op til en afsluttende 15. plads. 32 minutter senere løb førsteårssenior Amanda Falck Weber Farum Tisvilde ind til en ganske tilfredsstillende 51. plads. Amanda tabte blot 7 minutter til teten, hvilket er en super præstation.

Tio17 Maja maal

Hele damestafetten blev afviklet i sol eller let skyet vejr, men det havde regnet heftigt om fredagen, hvorfor stævnepladsen blev en af de kendte Tiomila-mudder-pladser, hvor gummistøvler var i høj kurs, men hvor deltagernes humør ikke lod sig påvirke af det:

Tio17 mudder

 

 Herrestafetten løbes, mens disse linjer skrives. Midt på anden tur var OK Pan Aarhus bedste danske hold med Tue Lassen på vej op gennem rækkerne fra en startposition som nr. 84, ca. 13 minutter efter den suveræne førstetursvinder, Martin Regborn. Kort før skiftet havde Tue hentet 48 pladser og lå på 36.pladsen. Mere om herrerne senere.

Husk, at løbet kan følges her

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tilmeldingen til World Masters Orienteering Championships i Danmark 2018 er nu åben/Registration for WMOC 2018 is open. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt