Talentets udvikling

DOF inviterer alle med interesse for børne-, ungdoms-, talentudviklings- og elitearbejde til to dialogmøder i foråret. Temaet for møderne vil være "ATK 2.0 - et nyt ATK projekt i DOF".

I perioden 2006-2011 gennemførte DOF det første ATK-projekt (Aldersrelateret Trænings-koncept), der bl.a. udmøntede sig i bogen ”Talentets udvikling – fra nybegynder til ekspert”, 10 klubudviklingsprojekter med fokus på etablering af børne/ungdomstræning med høj kvalitet, og et onlinekatalog med træningsøvelser (http://trainer.do-f.dk). ATK projektet var en succes og havde stor positiv indvirkning på de deltagende klubber, klubber som i dag, for manges vedkommende, er blandt de stærkeste på børne og ungdomsområdet.

Det vurderes dog nu at tiden er inde for at det gamle ATK-projekt opdateres med den nyeste viden indenfor talentudvikling og børne/ungdoms/junior-træning, hvor der er sket meget de seneste 10 år. Samtidig er der brug for at DOF’s træneruddannelser efter mange år får en fornyet indsprøjtning og bliver videreudviklet.
Med det nye ATK projekt er tanken at give flere klubber mulighed for at udvikle og styrke deres børne-, ungdoms- og juniorarbejde og træning. I nogle klubber kan det være opstart af børne- og ungdomstræning, i andre klubber vil det være at styrke den eksisterende succes, og for helt tredje klubber kan det være implementering af flere træningsdage for børn og unge i klubben. Uanset niveau, skal der tages udgangspunkt i klubbens nuværende niveau.

Idéerne er mange, men ude i klubberne og i det daglige arbejde, findes stor viden og mange gode kompetencer. Dem ønsker vi frem i lyset, og håber at alle med en passion for at udvikle børne- og ungdomstræning har lyst til at bidrage med deres tanker og idéer. Selv den mindste idé eller tanke kan være værdifuld, og vi opfordrer derfor alle til at komme med indspil.

For at give alle mulighed for at komme med bidrag, idéer og tanker, afholdes der møder i både Øst- og i Vestdanmark. Møderne afholdes i forbindelse med Danish Spring og DM Sprint, og man er velkommen til at møde op til både det ene og det andet, eller begge to.
Indspillene fra møderne vil indgå i den indledende projektbeskrivelse som forventes færdiggjort ultimo april primo maj.

Østdanmark:
Lørdag d. 25/3 kl. 18-19 på biblioteket, Byskolen, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød

Vestdanmark:
Lørdag d. 22/4 kl. 14-16 i Skørping Hallen, Himmerlandsvej 59, 9520 Skørping

Fra DOF vil deltage Sportschef Lars Lindstrøm og ATK-projektleder Tue Lassen

Tilmelding er ikke nødvendig, alle er velkomne. En indikation af fremmøde er velkommen for planlægningen. Dette gøres pr. email til Sportschef Lars Lindstrøm Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Relevant baggrundsinformation:

Indledende projektbeskrivelse (pdf)

Talentets udvikling (pdf)

Team Danmarks ATK 2.0 bog (online/pdf)

 

DOF ANBEFALER

Savner du noget?

DOF fik ny hjemmeside ved årsskiftet, men du kan fortsat finde alt indhold på den gamle hjemmeside. Læs mere her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Savner du noget?

DOF fik ny hjemmeside ved årsskiftet, men du kan fortsat finde alt indhold på den gamle hjemmeside. Læs mere her

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
Golden Action Days
DIF
Aktiv året rundt